bfbi gruppefoto 2024 web 916x1024
17. februar 2025

Ny Brancheforening For Biobaseret Isolering

Efter det sidste års arbejde er vi nu klar til at lancere vores nye brancheforening, som skal styrke biobaserede isoleringsmaterialers position på markedet. Læs mere om vores nye brancheforening her.

Biobaseret isolering får egen brancheforening

Brancheforeningen For Biobaseret Isoleringsmaterialer er nu en realitet!

I løbet af det seneste år har Thermofloc, sammen med fem andre leverandører af biobaseret isoleringsmateriale i Danmark, arbejdet intensivt på at etablere en brancheforening, der kan styrke vores position i markedet og fremme vores fælles interesser. Nu er vi klar til at lancere Brancheforeningen For Biobaseret Isoleringsmaterialer (BFBI)

En styrket branche med fælles front

Behovet for en brancheforening har været stort. Byggebranchen er under konstant udvikling, og vi oplever mange fælles udfordringer og muligheder. Med denne forening får vi en platform, hvor vi kan samarbejde, dele viden og sikre, at biobaserede isoleringsmaterialer får en endnu stærkere stemme i Danmark.

Arbejdet med at oprette foreningen har været en spændende rejse fyldt med faglig sparring, engagerede diskussioner og en klar fælles vision. Vi ser frem til at skabe bedre vilkår for biobaseret isolering og arbejde for en grønnere fremtid i byggeriet.

Bliv en del af BFBI

Vi vil rigtig gerne have endnu flere med på rejsen! Hvis du eller din virksomhed arbejder med biobaseret isolering, så besøg os på www.bfbi.dk og bliv en del af vores netværk. Du kan også kontakte os direkte på info@bfbi.dk for mere information.

Læs mere i vores pressemeddelelse her: PDF/Pressemeddelelse_2025.pdf

Sammen kan vi styrke den biobaserede isoleringsbranche og bidrage til et mere bæredygtigt byggeri.